Har du altid fået at vide, du har en god stemme? Vil du høre vores ærlige mening om den, få at vide, hvad vi synes, den vil egne sig til, samt blive hjulpet videre til næste skridt?

... Så læs videre.






Du har måske fra tid til anden fået at vide, du har en god stemme. Du spørger måske dig selv: Kan min stemme bruges professionelt? Hvad er dens styker, og hvad er dens svagheder? Kan nogen med forstand på stemmer og stemmearbejde, give mig deres ærlige holdning og pege mig i en retning?

Optag din stemme og få feedback fra Speakerskolens panel bestående af op til 3 fageksperter. Benyt vores telefonbåndoptager (vær ikke bange for at tale forkert - hvis du gør, starter du bare forfra), eller upload lydfil(er) herunder. Du behøver ikke at indsende flere end én lydfil for at få feedback.

Er du klar? Så lad os komme i gang. Scroll ned og vælg én eller flere tekster, der passer til dig. Her bliver du præsenteret for forskellige genrer indenfor speaker- og fortællerverden.

Telefonbåndoptager: 4290 1212
(husk også at udfylde formularen længere nede)







██║▌│║║█║█║▌║║█║▌│ █

GENRE: REKLAME

SCRIPT:
"Glæd dig til på torsdag, hvor Bubber kommer på besøg i Storcentret og både lille og stor er inviteret. Bubber vil sammen med alle de fremmødte børn åbne for første låge i julekalenderen. Lille Nørd giver koncert og synger alle deres største hits - kendt fra tv. Og derudover vil der være en masse gode tilbud. Faktisk sparer du helt op til 50% på alt i hele centret."


██║▌│║║█║█║▌║║█║▌│ █

GENRE: FAKTUEL/INFORMATION

SCRIPT:
"Dette er Nordeuropa, som vi kender det. Velkendte kurver af land og hav. Men det har ikke altid set sådan ud. I mere end 100.000 år var en stor del af Nordeuropa dækket af is. Under den sidste istid var det meste af Nordsøen en græssteppe, hvor store mammutter vandrede i flokke. Senere, da klimaet blev for varmt for mammutterne, kom andre dyr til, og efter dem de mennesker, der jagede dem. Langsomt ændrede landskabet mellem Danmark og England sig, fra græsland til skov. Men efterhånden som isen smeltede og havene steg forsvandt dette land bid efter bid. En kæmpe tsunami åd de sidste rester af land i Nordsøen, og Danmarks vestkyst blev dannet. Den sandede kyst var i konstant forandring, både på land og under havet, og det første Blåvandshuk ændrede sig hele tiden. Jægerne slog sig ned og blev bønder. De fældede de tætte skove for at få små marker. Den sandede jord blev udpint, og heden spredte sig efterhånden over det meste af Vestjylland. "


██║▌│║║█║█║▌║║█║▌│ █

GENRE: INSTRUKTION/ØVELSE

SCRIPT:
"Start med at observere dine fødder. Svar på dette spørgsmål inde i dit hoved: Hvordan føles det at have mine fødder på jorden i dette øjeblik? Undersøg dette øjebliks oplevelse af dine fødder. Mærk hvordan det føles at have dine fødder i skoene, i dine sokker - eller hvis du hare bare tæer. Måske mærker du tryk eller spændinger forskellige steder på dine fødder. Måske mærker du temperaturen. Observer bare alt du lægger mærke til. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Ikke noget godt eller dårligt. "








Fortæl os lidt om dig selv - tak!
Skriv dit fulde navn (det samme du opgiver på telefonbåndoptageren), din mailadresse og dit postnummer. Du vil få feedback i løbet af 5 arbejdsdage.
Har du spørgsmål, kan du sende en mail os på info@speakerskolen.com









- Vi glæder os til at give dig feedback!





Dem har vores organisation samarbejdet med: